Inden klokken 12 om natten skal brudevalsen danses – ellers bringer det ulykke. Brudeparret er de eneste, der danser, mens gæsterne står omkring og klapper. Gæsterne kommer langsomt nærmere og slutter til sidst helt tæt om parret.

Planlæg et bryllup med budget etc

Betydningen af dansen

Betydningen af dansen var oprindeligt at signalere, at ægteparret i deres nye tilstand kun måtte danse med andre gifte og altså ikke med „singler“. I 1800-tallet var det derfor ikke ualmindeligt, at dansen startede med, at konen blev „danset“ ind i de giftes rækker. Det foregik ved, at hun først dansede med de ugifte piger, dernæst med de gifte kvinder og slutteligt med sin mand.

Klassisk brudevals

Med mindre man er erfaren udi klassiske danse, kan det anbefales at øve sig på brudevalsen. Den tilhørende musik, som er komponeret af Niels W. Gade til balletten „Et Folkesagn“,kan lånes på biblioteket.