Skal du snart til bryllup, men mangler ideer til den helt perfekte gave til brudeparret?

Skal du snart til bryllup, men mangler ideer til den helt perfekte gave til brudeparret? Vi giver dig her ti gode gaveideer, der med garanti vil skabe glæde hos det nygifte par

1. Massage og wellness

Vil du gerne give en gave, hvor brudeparret bliver forkælet ud over det sædvanlige, så er massage og andre lækre wellnessoplevelser en rigtig god idé. Det er en romantisk gaveidé, der giver brudeparret en dejlig oplevelse sammen, hvor de nygifte har rig mulighed for at nyde hinanden. Du kan eventuelt gå efter et sted, som har særlige tilbud til par, så du er sikker på at finde den mest optimale oplevelse, hvor romantik og afslapning er i fokus. Hvis du derimod gerne vil lade brudeparret vælge selv, kan du også gå efter et af de populære wellness-gavekort fra Smartbox, Good Times, Oplevelsesgaver eller lignende.

2. Bestik fra Georg Jensen

En oplagt gaveidé til bryllup er også flot design til køkkenet og spisestuen, så brudeparret kan dække fint op, hver gang de har gæster. Dyrt bestik er sjældent noget, som man selv bruger penge på, men det er til gengæld en rigtig dejlig gave at få – derfor er flot bestik også en sikker gaveidé til brylluppet. Her er det især bestik fra Georg Jensen, der er det helt store hit som gaveidé. Georg Jensen er kendt for at lave nogle af de smukkeste designs, som holder langt ind i næste generation, både håndværksmæssigt og stilmæssigt.

3. Gourmetoplevelser

Et gavekort til en lækker restaurant eller en anden madoplevelse er noget, som alle vil sætte pris på. Hvis du ved, at brudeparret har en yndlingsrestaurant, er det naturligvis det oplagte valg. Ellers er det en god idé at gå efter nogle af de ekstraordinære restauranter, hvor parret vil få en gourmetoplevelse ud over det sædvanlige. Du kan eventuelt vælge en af landets Michelin-restauranter, så du ved, at parret får en aften med smagsoplevelser, de sent vil glemme.

4. Et lækkert hotelophold

Overnatninger eller weekendophold på et hotel i Danmark eller udlandet er også blandt en af de mest populære gaveideer til brudeparret. Hvis du gerne vil give brudeparret mulighed for at få en dejlig afslappende oplevelse, hvor de kan nyde hinanden endnu mere, er et hotelophold det ideelle valg. Gå efter en by eller et land, som har en helt særlig betydning for brudeparret eller lad dem vælge selv med et gavekort fra Small Danish Hotels, Bellevue, Smartbox eller lignende.

5. Turtelduer fra Kay Bojesen

Vil du hellere give en gave, som kan stå og pynte i brudeparrets hjem, er de klassiske figurer fra Kay Bojesen et godt og meget populært valg. Netop til brudeparret er Kay Bojesens Turtelduer det helt oplagte valg. De små turtelduer er et par fine træfigurer, der kan stå og pynte i brudeparrets hjem, næb mod næb, som en lille påmindelse om kærligheden. Med deres flotte farver i natur egetræ og røget egetræ passer Kay Bojesens træfigurer ind i ethvert hjem.

6. Flotte og personlige vinglas

Er brudeparret glade for vin, kan du også give dem nogle flotte vinglas. Det vil uden tvivl glæde brudeparret at kunne gøre lidt ekstra ud af oplevelsen, når de skal byde deres gæster på lækker vin, ved at kunne servere i flotte vinglas. Det er en gave, som du også kan gøre personlig ved at få skrevet brudeparrets navne på glassene. På den måde kan parret mindes deres store dag, hver gang de nyder et godt glas vin.

7. En sjov oplevelse

Sjove oplevelser er et hit hos det aktive brudepar som elsker action, leg og aktiviteter, der giver et sus i maven. Mulighederne er mange, er her kan du både vælge oplevelser med fart på eller mere rolige oplevelser, afhængigt af hvad brudeparret er mest til. Ideer til sjove oplevelser til brudepar, som elsker at opleve nye ting sammen, kan blandt andet være en helikoptertur, danseundervisning, ballonflyvning, madlavningskursus eller koncerter.

8. Diverse køkkenmaskiner

Hvis brudeparret elsker at lave mad, kan du finde et hav af køkkenmaskiner, der vil skabe endnu mere glæde i køkkenet. Her skal du blot overveje, om det skal være en køkkenmaskine, der effektiviserer madlavningen, eller om det skal være en køkkenmaskine, der gør det muligt at lave ekstraordinære retter, hvor der bliver kælet for detaljerne. Hvis det sidste er gældende, er en sous vide uden tvivl et hit. Det er et lækkert redskab til at tilberede mørt kød med lækker smag – den perfekte gaveidé til ægte mad-connaisseurs.

9. Et vinkøleskab og lækre vine

Hvis brudeparret er så glade for vin, at vinglassene ikke er nok, er et vinkøleskab noget, der vil skabe endnu mere glæde hos det vinglade par. Med et vinkøleskab giver du parret mulighed for at sikre de bedste betingelser for deres vine, så de kan få endnu mere ud af smagsoplevelsen. Som en lille ekstra gave kan du købe et par lækre vine, så brudeparret kan indvie deres vinkøleskab med det samme.

10. Den personlige gave

Er du i familie med eller nær ven til brudeparret, har I garanteret haft en masse sjove oplevelser sammen og dermed mange gode minder. Saml eventuelt et udvalg af billeder fra nogle af jeres fælles oplevelser og lav en fotobog, som kan glæde brudeparret i mange år frem, og som I sammen kan nyde, når I ses. Du kan også gøre fotobogen endnu mere personlig og hyggelig ved at skrive små historier til billederne, så I altid kan huske, hvor I var, hvornår det var og alle detaljerne fra jeres fælles minder.

Med en af ovenstående gaveideer vil du med garanti kunne skabe glæde hos brudeparret. Vælg den gaveidé, du synes passer bedst til lige netop det par, du skal til bryllup hos, så er du sikker på, at brudeparret bliver rigtig glad for din gave.