En bryllupsrejse er en fantastisk mulighed for at nyde hinanden og fejre kærligheden. Efter flere måneder med travlhed og planlægning, kan det være tiltrængt med en lille pause fra virkeligheden. Og hvilket bedre sted end fortryllende og naturskønne Hawaii i USA? 

Kærlighed og oplevelser

I har måske brugt de sidste mange måneder på at forberede jeres bryllup, og det har krævet mange timers planlægning. Og endelig oprinder dagen, hvor I skal sige det store ”ja” foran venner og familie. En uforglemmelig dag i kærlighedens tegn. Efter brylluppet er det tid til at nyde hinanden og skabe fantastiske minder.

Kærlighed og oplevelser

En bryllupsrejse giver jer mulighed for virkelig at fejre og nyde jeres kærlighed til hinanden, mens I stadig bearbejder og mindes alle de overvældende indtryk efter jeres store dag. Der er mange forskellige muligheder, når det kommer til en bryllupsrejse. Det vigtigste er, at den er romantisk og giver jer rig mulighed for at få en masse uforglemmelige oplevelser sammen. Og hvad er mere romantisk end en rejse til de smukke hawaiianske øer? 

En rejse til USA kan være den perfekte kombination af storbyferie og badeferie, og på Hawaii finder I nogle af verdens smukkeste sandstrande, flotte vandfald og generelt fantastisk natur både over og under vandet. Kort sagt er der både mulighed for afslapning og aktiviteter. 

Hawaiiansk ø-hop

De hawaiianske øer er meget forskellige – og alle et besøg værd. Så planlægger I en romantisk rejse til Hawaii, kan det være en fantastisk oplevelse at besøge flere af øerne. Det vil give jer et rigtig godt indtryk af, hvor forskellige øerne er. Samtidig vil I have mulighed for at få flere forskellige oplevelser. I kan eksempelvis arrangere en bryllupsrejse med ø-hop.

Hawaiiansk ø-hop

Big Island

Big Island er den største af Hawaii-øerne. Her er naturen helt unik. I kan nemlig opleve både vulkanske månelandskaber, frodige skove, dybe vandfald og stejle klipper. I kan også tage en dag på de hvide sandstrande, hvile i palmetræets skygge og svømme med farvestrålende fisk. 

En anden uforglemmelig oplevelse på Big Island er at overvære solnedgangen fra vulkanen Mauna Kea. Tag op til Mauna Kea sidst på dagen, og sæt jer godt til rette, inden himlen skifter til et fortryllende farvespil af lyserøde toner. Bagefter kan I bevidne den smukkeste nattehimmel fyldt med små, lysende stjerner. Mauna Kea er nemlig et af verdens bedste steder, når det kommer til at kigge på stjerner. 

Kauai

På Kauai oplever I urørt natur. Her er rå klipper, koralrev, regnskov og store grønne områder. Kauai giver jer rig mulighed for at surfe i det azurblå hav og udforske undervandslivet omkring koralrevet.

Kauai

Oahu

Oahu er øen med det største befolkningstal. Her finder I hovedbyen Honolulu med den berømte Waikiki Beach. I Honolulu har I rig mulighed for at få stillet shoppelysten og nyde mad fra hele verden. Derudover kan I opleve stemningsfyldte Pearl Harbor. I kan også vandre igennem frodig regnskov op til vandfaldet, Moana Falls, som er godt gemt blandt tæt bevoksning og klippesten. 

Trænger I til at komme lidt væk fra de mange mennesker, kan I tage et smut til den nordlige kyst. Her kan I få et adrenalinsus ved at hoppe fra klipper og surfe i enorme bølger. Lej nogle cykler og find en af de mange små hyggelige bugter at bade i. I kan også tage snorkel på og udforske koralrevet, dets farvestrålende fisk og store havskildpadder. 

Oahu

Maui

Sidst men ikke mindst er der Maui. Maui byder på fantastiske landskaber. Her kan I nyde Hawaii-øernes flotteste strande. I kan udfordre jer selv med en vandretur igennem ’stenørkenen’ i det spektakulære månelandskab, Haleakala. På Maui er der også mulighed for hvalsafari, hvor I kan opleve pukkelhvalerne, når de migrere fra december til april. 

Maui

I sidste ende handler det om, at skabe nogle uforglemmelige minder på sin bryllupsrejse, og her kan Hawaii hjælpe jer godt på vej.

indhold