Vi har her samlet en række gode ideer til underholdning, festlige indslag og sjove påfund til bryllupsfesten.

Auktion over brudeparrets polterabend CD

Vi var til et bryllup, hvor brudepigerne havde lavet et rigtigt festligt indslag, som kom meget bag på bruden! Det kræver dog at man er lidt lusket til brudens polterabend også. Bruden skulle til sin polterabend indspille en cd – meget klassisk:) Men hvad vores kære brud ikke vidste var, at hendes veninder/brudepiger efterfølgende havde lavet en masse kopier af cd´en.

Til bryllupsfesten lavede brudepigerne så en bortauktion af cd´erne. I dette tilfælde var det penge, som gik ubeskåret til brudeparrets bryllupsrejse, men man kan jo også vælge at byde ind med andre “ting”, som f.eks. en børne fri weekend, hjemmebag, græsslåning, hyggemiddag, eller andre sjove ting!

Læs flere spændende bryllupsartikler på vores blog!

Det er nok en god idé at aftale med, i hvert fald nogle af gæsterne i forvejen, at man gør dette

Det er nok en god idé at aftale med, i hvert fald nogle af gæsterne i forvejen, at man gør dette, ellers kan det falde til jorden, især hvis man ikke synes at det skal være penge, der skal bydes ind med. En anden ting er, man skal passe lidt på med ikke at have for mange cd´er, der skal bortauktioneres, for så bliver festindslaget simpelthen for langt.

Vi synes det var en rigtig sjov idé – især fordi bruden absolut ikke kunne synge men også fordi dette involverede alle gæsterne på en sød og underholdende måde – det er altså sjovt, når folk går amok og overbyder hinanden med de mærkeligste ting!

Brudeparret i håndjern – samarbejdsøvelse

Vi har været til et bryllup hvor ægteparret fik håndjern på og så tog de nøglen og smed ned i en spand med vand og en masse småmønter 25 og 50 øre og fik besked på at de jo skulle lære at samarbejde så de kunne jo begynde nu så de skulle finde nøglen med de hænder der var låst sammen og de kom først fri når de fandt nøglen det så skægt ud.

Kend din ægtefælle-quiz

Vi har været til et bryllup, hvor brudens søster og kusine havde lavet en “hvor godt kender du din ægtefælle”-quiz. Brudeparret sad med ryggen til hinanden midt i lokalet, og skulle så gætte den andens svar på et givent spørgsmål, de noterede på en tavle el. lignende, således at der ikke kunne snyde. F.eks. “spørgsmål til gommen”: Foretrækker Anne BHer med eller uden bøjle”, “Hvad er Annes yndlingsparfume” og så fremdeles. Spørgsmål til bruden kunne så være “Når Søren ser fodbold er det så Man.U. eller Barcelona der er hans favoritter”, “Hvad hedder din mands chef” osv. De skiftedes naturligvis til at få stillet og svare på et spørgsmål.

Man kan jo også lave den således at der er tre svarmuligheder, og begge parter skal således vise med et svarkort, hvilket svar de mener er det rigtige f.eks. “hvor vil Bente helst holde ferie?, A=sommerhus, B=storbyferie, C=bjergvandring” el. “Hvad er Peters favorit fitness maskine? A=løbebånd,B=spinningscykel, C=Styrketræningsmaskinerne”. Det kræver selvfølgelig, at arrangørerne kender parret rimeligt godt, så spørgsmålene ikke bliver helt ude i hampen, og så er en præmie jo aldrig af vejen.

Se utraditionelle bryllupsfotos fra dygtig fotograf her.

Et indslag fra børnene

Vi lavede (til min svigerindes bryllup) en sang “fra” børnene (noget á la “se lige farmand, ej hvor er han flot” på en børnemelodi) og tegnede Bamse rundtom, kopierede op og klippede ud, sådan at sangen var formet som en Bamse. Derefter lavede vi en eftermiddag hvor vi alligevel skulle passe børnene, hvor de kunne hjælpe med at farvelægge Bamsen. Derefter fik vi at vide hvornår barnepigen kom for at hente børnene om aftenen, og fortalte så toastmasteren at vi havde et indslag en halv time inden det.

Vi fortalte så kort at vi havde lavet en sang sammen med børnene, som de godt ville sige farvel og godnat til, tog et barn hver og gik hele turen rundt bordet, så børnene fik være med til at udlevere sangene. Forældrene blev rørte over at vi havde inkluderet børnene uden at afsløre det til dem, og børnene var ikke lige så kede af at skulle afsted når nu de havde sunget farvel!

En variation til denne, er at man laver sang-ark til sangen “se min kjole”. Man kopierer så en del af dem på grønt papir, en del på rødt osv., og fordeler dem tilfældigt blandt gæsterne. Mens man så synger verset “se min kjole, den er rød som…” skal alle dem der har fået røde ark op og male, og de må kun male med rød farve. Men synger så verset tre-fire gange og så går det videre. Mindet bliver ligeså flot for brudeparret, men det bliver lidt mere “leg” ud af det for gæsterne.

Læs mere om det at være bryllupsgæst her.

Ønskeballoner

En lille sød ide til brylluppet er at alle gæster får udleveret et lille stykke papir hvorpå de skal skrive fx et ord som de ønsker at brudeparret skal opleve/få i ægteskabet. fx. kærlighed, troskab osv. Sedlerne kommes ind i hver sin ballon (gerne hjerteformet) de fyldes evt med helium og ønske-ballonerne sendes til vejrs. Dette kan foregå i samlet flok, eller ved at brudeparret stilles i en krans at levende lys, hvor efter hver gæst træder ind i cirklen og sender ballonen afsted.

Se nogle af Danmarks smukkeste bryllupsbilleder her.