Gammel Estrup Herregaard bryllup

Gammel Estrup Herregaard bryllup – Gammel Estrup er en herregård i Fausing Sogn, Sønderhald Herred, Norddjurs Kommune. Allerede i 1340 nævnes en borg ved navnet Essendrup. Den blev senere ødelagt og genopbygget. I begyndelsen af 1600-tallet under renæssancen blev der udført en omfattende ombygning, som for et stor dels vedkommende er bygningens nuværende udseende.

Hovedbygningen rummer i dag Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, mens resten af bygningsmassen er hjemsted for Dansk Landbrugsmuseum.

Renæssancegården

Gammel Estrup nævnes første gang i 1340 som en borg kaldet Essendrup, men den blev ødelagt i 1359. Der er ved arkæologiske udgravninger konstateret bygningsrester fra 1300-tallet, men de ældste dele af den nuværende bygning stammer fra ca. 1490. Bygherren var den stridbare Lave Brock, der nok havde brug for en fæstning i sine kampe med sine rivaler, slægten Rosenkrantz på Bjørnholm (i dag Høegholm). Gammel Estrup var en såkaldt vandborg, hvor voldgravens vande gik helt ind til husets sokkel. Bygningen stod antagelig som et firefløjet anlæg, hvor adgangen skete via en port i nordfløjen. Vestfløjen havde på gårdsiden en pragtfacade med spidsbuede vinduer, hvis omrids stadig står tydelige i murværket i dag.

Vestfløjen med Eske Brocks porttårn fra 1616.

Som Gammel Estrup fremtæder i dag, er den især resultatet af den ombygning, som Lave Brocks oldesøn Eske Brock lod foretage i årene efter 1616. I det år afkøbte han sine medarvingers anparter i gården og blev eneejer. Han lod vestfløjen ombygge ved en Mathias Bygmester, som forinden havde bygget nyt tårn og våbenhus på Auning Kirke. Måske var Eske Brock så tilfreds med resultatet her, at han lod bygmesteren fortsætte i samme stil ved arbejderne på Gammel Estrup. I al fald får det nye porttårn på Gammel Estrup også den noget gammeldags gotiske kamtakkede gavl med blændinger. De nye stor vinduer, som udhuggedes i murene er dog typiske renæssancevinduer med kurvehanksbuede spejl.

Læs mere om bryllup ved Estrup Herregaard her:

http://www.forevigt.dk/gammel-estrup-herregaard-bryllup