Und dig selv oplevelsen af en skræddersyet brudekjole i ægte silke -den skræddersyede drømmekjole behøver ikke at koste mere end den færdigsyede.

Den perfekte pasform fremhæver dine smukke sider og trækker din personlighed frem samtidig med at silken giver dig luksuriøs velvære.

Hvad koster det?

Priserne hos skrædderne starter fra kr. 5.000,- i syløn og stoffet til de fleste kjoler ligger på mellem 3.000 og 4.000 kr. for silkestof fra inderst til yderst.

Rigtig mange færdigsyede kjoler koster mellem 8.000-10.000. Her får du oftest en kjole i ren polyester. Dertil kommer tilretning som typisk koster mellem kr. 1.600,- og kr. 2.500,- Det er så i alt mellem 9.600 og 12.500. For samme beløb kan du snildt få en skræddersyet kjole i den skønneste silke, hvor pasformen er perfekt og fremhæver din personlighed.

Læs vores artikel om farvede brudekjoler her.

Lad stofferne inspirere dig

De smukke silker hos kjoledesignere er en oplevelse i sig selv og vi vil professionelt vejlede dig i stil, snit og kvalitetsvalg og så er konturerne til din kjole allerede tegnet. Vi kigger på farver så gløden i kinderne bliver understreget rigtigt og på stilarter i stofferne så din personlige stil bliver fremhævet: er du romantisk, rå eller bare helt din egen?

Vi har altid masser af ideer og inspiration. Du får selvfølgelig stofprøver med på yndlingsstofferne og vi henviser gerne til dygtige skræddere.

Hos skrædderen

I vil sammen skitsere kjolen og sætte en pris. Kjolen bliver først syet op i billigt prøvestof, så der er mulighed for at tilrette og justere. Til slut bliver kjolen syet op i den smukke silke og – voila er din kjole færdig, syet kun til dig.

Alternativet til en skræddersyet brudekjole er en billig brudekjole.

Brudekjoler kan syes selv

Brudekjoler kan syes selv – Sådan vælger du stof! Ud over at få en “one of a kind” brudekjole, kan du få en flottere og mere tilpasset kjole ved at sy den selv. Inden du går i gang, kan du få værdifulde tips fra Ulrik Høeg, Danmarks førende ekspert på området! Silkehuset stod bla. bag Marys kjole!!

Silke
Silke er nok det mest anvendte stof til brudekjoler. Silkestoffets glans og spil med skygger og reflekser gør kjolen til en oplevelse, og silkens naturfibre gør brudekjolen behagelig at bære i alle bryllupsdagens mange varme og lykkelige timer.

Silke kan væves med mange forskellige overflader og tykkelser, og kan indfarves i mættede og intense farver, men også i de mange sarte nuancer af elfenben, champagne og creme, som er så smukke til brudekjoler.

Råsilke
Råsilke og matkasilke er meget rustikke håndvævede silketyper med meget synlige tykkere tråde, hvorimod den såkaldte thaisilke og dupion har en noget mere ensartet overflade. De mest kendte og efterspurgte silkestoffer er dog oftest meget ensartede og glatte i overfladen.

Blonder
Blondestoffet blev oprindeligt kniplet af meget tynde silketråde eller bomuldstråde, så når skrædderne sad med deres nåle, så det ud som om de blot lavede bevægelser i luften. I dag kan man få blondestoffer lavet af silke, bomuld og kunststoffer. Stofferne fremstilles også med sølv eller guldtråde, og der kan sys perler, sten og pailletter på blonden. Blonderne har ofte navn efter de franske byer, som oprindeligt specialiserede sig i fremstillingen, såsom Chantilly, Valencienne og Calais .

Velour
Oprindeligt blev velour (fløjl) vævet udelukkende af silke. I dag fremstilles velour også af bomuld og viskose. Til en brudekjole er velour helt specielt og meget behageligt. Velour har lidt længere og blødere luv end fløjl og plys. Velour kan også fås ”udbrændt”, således at der ved ætsning i stoffet er dannet et mønster på en halvgennemsigtig baggrund.

Taft
Et levende stof med en stivhed og knitren, som gør visse typer kjoler helt specielle. Taften er blevet brugt til adelens og hoffets store kjoler langt tilbage i tiden, altid vævet af silketråde. Taften er især smuk, når den er vævet changerende, d.v.s. med silketråde som er indfarvet i matchende nuancer. Tyll
Silketyll er meget sart og porøst stof, som er nemt at rive i stykker. Tyll anvendes ikke kun til brudeslør, men også som draperet stof på nederdelen eller overdelen. Stoffet stammer oprindeligt fra den franske by Tulle. Stoffet giver et alfeagtigt og yndigt udseende til brudekjolen. Tyll fremstilles også af bomuld eller nylon (ofte kaldet brudetyll), og der lægges ofte lette broderier på tyllen.

Se flotte billeder af brude i deres brudekjoler her.