Brudepiger er meget benyttet til bryllupper

Brudepiger er meget benyttet til bryllupper – men mange vælger blot børn som brudepiger, som lidt pynt og “krydderi” på dagen og ikke mindst på bryllupsbillederne. Læs her mere om hvordan man bruger en voksen som brudepige – en såkaldt “bridesmaid”.

Voksne brudepiger

Mange vælger en voksen brudepige, som man kender ideen om en bridesmaid fra eks. USA. En voksen brudepige har ofte mange opgaver – såsom at arrangere polterabend og at hjælpe bruden på dagen med alt lige fra at holde slæbet under toiletbesøg til at holde brudes make up og hår frisk til sjove indslag og ‘praktiske gris’-opgaver.

Tjekliste for brudepiger

Brudepige – hvem mig? Ja, du er blevet valgt til brudens voksne brudepige og når du lige er kommet dig over æren af at få denne opgave, så skal du jo finde ud af – ja – hvad opgaven reelt er! Læs mere her i tjeklisten for brudepiger og undgå at glemme nogle af de ting, du, som brudepige, har ansvaret for!

Nogle af tingene på listen forventes af dig – sådan, helt automatisk – mens andre står til forhandling mellem dig og bruden. Nogle brude vil gerne selv løse mange ting, andre vil gerne have en hjælper i form af en brudepige – vær sikker på at du og bruden har afstemt forventninger om hvad din rolle, som brudepige, er og hvad bruden forventer.

Brudepige og planlægning

Nogle eksempler på de opgaver, bruden MÅSKE har brug for din hjælp til:

  • At finde festlokaler
  • At skaffe blomster til eks. pynt af kirken
  • Vælge et bryllupstema (farve, årstid, type osv.)
  • Hjælpe med invitationer
  • Udsmykning af festlokaler
  • Planlægge mad og drikkevarer
  • Lave bordplan
  • Rense ud i gæstelisten, hvis den er for omfattende
  • Købe gaver fra bruden til andre brudepiger og evt. maid of honour
  • Planlægge polterabend

Se listen over vores dygtige annoncører og leverandører indenfor bryllupper

Brudepige og brudens beklædning

  • Hjælp bruden med at prøve brudekjoler
  • Vær med under tilretning af brudekjolen
  • Hent kjolen med bruden

Brudepige og polterabend

  • 1. Sørg for at alle deltagerne inviteres skriftligt i god tid
  • 2. Sørg for at alle aktiviteter er booket i god tid
  • 3. Sørg for at få papir/kontrakter på alle de aftaler I laver
  • 4. Sørg for at alle gæster kender hele programmet (også med adresser, så man kan finde tilbage, hvis man farer vild)
  • 5. Sørg for at have én ansvarlig person, som er fælles “anker” for hele arrangementet
  • 6. Sørg for at blive enige om budgettet før I bestiller aktiviteter
  • 7. Sørg for at få folks bindende tilmelding før I bestiller aktiviteter
  • 8. Sørg for at have en liste over folks mobilnumre, så I kan holde kontakten hvis I spredes i løbet af dagen
  • 9. Sørg for at have de ting med, jeres “offer” kunne få brug for (alt lige fra hygiejneartikler over deo/makeup til ekstra skiftetøj)
  • 10. Sørg for at alle er indstillet på at en polterabend skal være en dag man husker som gode og sjove minder!

Vil i have hjælp til bryllupsplanlægningen, så klik her.

Brudepigen til selve brylluppet

  • Sørg for at du har alt til at hjælpe med makeup, plaster til fødderne og lign. ‘førstehjælp’
  • Hjælp under bryllupsfotograferingen
  • Hjælp med gaverne
  • Vis gæsterne hen til deres plads iflg. bordplanen
  • Hils personligt på alle gæsterne så de ved, at du er brudepige
  • Sørg for at bruden og gommen får lidt at drikke og spise, hvis der er tid – eks. ved transport til bryllupsfotograf
  • Hold bryllupstale
  • Hjælp med at rydde op efter festen
  • Vær chauffør for brudeparret eks. hvis de skal med fly på bryllupsrejse

Brudepigens opgave er at sørge for at alt foregår efter brudeparrets ønsker og at alt falder i hak på dagen