Juridisk

Når man bliver gift får det en række juridiske konsekvenser, som mange ikke umiddelbart er opmærksomme på. Bryllupsmagasinets juridiske eksperter forklarer her, hvilke juridiske konsekvenser et ægteskab får, og hvad man selv kan gøre for at undgå ærgrelser i fremtiden.

“Hvad der sker, når vi den kommende weekend siger ja til hinanden?”. De vordende ægtefæller gentager forundret spørgsmålet, inden de svarer: “Vi får papir på hinanden, vi bli’r mand og kone!”. Selv om svaret er indlysende korrekt, dækker det kun den romantiske del af vielsen. Juridisk set sker der nemlig en hel masse, når to personer siger “ja” til hinanden. Man kan på sin vis sammenligne den juridiske del af vielsen med sikkerhedsudstyret i en en bil. Nemlig udstyr som ekstra stivere i dørene, airbags og startspærre, for det kan ikke umiddelbart ses – og har ingen indflydelse på kørslen – men vil ofte vise sig af stor betydning, hvis uheldet skulle ske.

Det samme gælder det juridiske sikkerhedsudstyr, lovgivningen automatisk forsyner to ægtefæller med. Udstyr, som på usynlig vis følger med, og som kan afbøde såvel økonomiske som psykiske slag, når det ikke længere er så yndigt – eller muligt – at følges ad. I modsætning til bilkørsel hedder det for ægtefæller ikke “hvis” men “når uheldet er ude”. Alle ægteskaber går nemlig på et eller andet tidspunkt i opløsning. Enten fordi parterne bliver uenige og vil separeres eller skilles, eller fordi en af dem dør!

Se kreative billeder fra bryllupper her.

En gevaldig gavepakke

I det øjeblik to personer gifter sig – i kirken eller på rådhuset – får de en gevaldig gavepakke fra den danske lovgivning. Kringlede paragraffer bliver automatisk snoet sammen til et fintmasket sikkerhedsnet, som straks spændes ud under parterne og deres forhold. Og vel at mærke et sikkerhedsnet, hvoraf intet – eller med stort: INTET – automatisk kommer til at gælde for folk, det lever sammen uden en vielsesattest. I modsætning til såkaldt papirløse samlevere får ægtefæller blandt andet følgende 12 juridiske sikringer i deres bryllupsgave fra lovgivningen:

1) En formueordning, dvs. fælleseje, med regler om bl.a. hæftelse, gældsansvar, den fælles bolig og indboet i hjemmet.

2) Gensidig forsørgelsespligt, og det betyder blandt andet, at ægtefæller slipper skattemæssige problemer, når de støtter hinanden økonomisk. Den ene kan fx udmærket betale det hele, for der er ikke længere tale om gaver, men om opfyldelse af en juridisk forpligtelse.

3) Nogle skattemæssige fordele, for selv om sambeskatningen blev ophævet i 1983, overføres uudnyttede fradrag og negativ indkomst til fradrag hos den anden ægtefælle. Har hustruen – for nu at sige det lidt højtideligt – ingen indtægter, får manden automatisk den skattemæssige fordel af bl.a. hendes personfradrag. Og skulle den ene ægtefælle drive et firma, der giver underskud, kan underskuddet fratrækkes i den anden ægtefælles indkomst.

4) Fælles forældremyndighed, dvs. lige rettigheder og forpligtelser hvad angår ægtefællernes fælles børn.

5) Detaljerede delingsregler i tilfælde af, at ægtefællerne senere skulle ønske at blive separeret eller skilt. F.eks. har begge ægtefæller ret til at udtage fællesboligen og indboet i det fælles hjem (uanset hvem af dem, der formelt står registreret som ejer).

6) Mulighed for ægtefællebidrag i tilfælde af separation eller skilsmisse, dvs. den økonomisk svage part undgår en brat ændring i sine muligheder og levevilkår.

7) Gensidig arveret. Den længstlevende af to ægtefæller arver automatisk alle den andens værdier, hvis den døde ægtefælle ikke efterlader sig barn/børn, og en tredjedel af den andens værdier, hvis den døde ægtefælle efterlader sig barn/børn.

8) Livsforsikringssummer, herunder fra gruppeliv (som de fleste har via deres arbejdsgiver og fagforeninger), udbetales automatisk til den længstlevende af to ægtefæller.

9) Rate- og kapitalpensioner (som opsparinger eller forsikringer) udbetales ligeledes automatisk til den efterlevende af to ægtefæller.

10) Efterlevelsespension – også kaldet enkepension – udbetales ligeledes automatisk til den længstlevende ægtefælle.

11) Ret til at sidde i uskiftet bo, dvs. ret til at overtage hele fællesboet uden at skifte med ægtefællernes fælles børn. Enken eller enkemanden kan leve videre som hidtil og udøver en ejers rådighed over alt, hvad ægtefællerne ejede som deres fælleseje. Skulle der være tale om barnløse ægtefæller, kan den længstlevende af dem få udskudt arveafgiften til sin egen død, dvs. ægtefællen sidder i en slags uskiftet bo med staten.

12) Særlige skiftefordele, f.eks ret til at udtage det hele mod at betale eventuelle andre arvinger kontant, samt ret til altid at udtage værdier for 150.000 kr., uden der skal udredes arv til børn, og uden der skal betales arveafgift til staten.

Ingen af disse juridiske sikringer træder automatisk i kraft, hvis ægtefællerne lever sammen uden en vielsesattest. Samlevere tvinges til at oprette en række dokumenter – som gensidigt testamente, samejeoverenskomst og samlivskontrakt – hvis de ønsker del i den gavepakke, ægtefæller får gratis og automatisk. Men selv om samlevere gør alt, hvad de rent juridisk kan for at sikre sig selv og hinanden, er der en del fordele, de ikke har mulighed for at indbygge i deres forhold. Det gælder blandt andet retten til uskiftet bo, de særlige skiftefordele og retten til efterlevelsespension.

Læs mere om bryllupsfotografer her.

En af maskerne kan forbedres

Det juridiske sikkerhedsnet kan generelt set forbedres på ét område, for efter en lovændring i 1990 vil stort set alle ægtefæller få fordele, hvis de vælger en anden formueordning end fælleseje. Nemlig ved at ægtefællerne gør følgende:

1) Opretter en ægtepagt, hvor de aftaler at alt, hvad de ejer halvt om halvt, dvs. i lige sameje, skal tilhøre dem som deres respektive skilsmissesæreje. Men med en tilføjelse om, at i tilfælde af død, skal alt, hvad den længstlevende af dem ejer som skilsmissesæreje, tilhøre vedkommende som fuldstændigt særeje.

2) Samt sørge for at eje så meget som muligt – og helst det hele – i lige sameje, dvs. med begges navne bl.a. på kvitteringer, købekontrakter, registreringsattester og skøder. Selv om den omtalte formueordning sandsynligvis lyder som det rene volapyk for de fleste, træder dens betydning særdeles klart frem i tilfælde af død. Her får den længstlevende af to ægtefæller nogle store arve- og afgiftsmæssige fordele, såfremt enken eller enkemanden lader boet skifte. Vælger enken/enkemanden i stedet at sidde i uskiftet bo, ender parrets fælles barn/børn med at få en kontant sidegevinst ud af forældrenes formueordning. Barnet/børnene kommer nemlig med sikkerhed til at spare arveafgift.

Den omtalte ægtepagt indfører tillige et langt mere sikkert “fælleseje” end dét, der følger med den automatiske gavepakke. For skulle ægtefællerne gå hver til sit, ejer de til enhver tid hver halvdelen af alle de værdier, de har i lige sameje. Når den omtalte – og juridisk indviklede – formueordning er langt bedre end den, ægtefællerne får automatisk, hænger det sammen med, at betegnelsen fælleseje snyder. Fælleseje betyder nemlig ikke, at ægtefællerne kommer til at eje noget i fællesskab. I stedet ejer de hver især det, de medbringer i ægteskabet – og det, de hver især erhverver under ægteskabet.

Betydningen af det automatiske fælleseje viser sig først, når ægteskabet går i opløsning. For i den situation får hver ægtefælle krav på halvdelen af den kontante værdi – ikke halvdelen af tingene – af den andens ejendele, men kun hvis den andens andel af fælleseje sammenlagt viser sig at være positiv.

En del ægtefæller har fået sig en slem overraskelse i forbindelse med en separation eller skilsmisse. Pludselig viste det sig f.eks., at den studiegæld, manden havde medbragt i forholdet, blev årsag til, at han kunne udtage alle værdier (f.eks. bil, boligopsparing og båd, der alene stod i hans navn), mens hans eks-kone stort set intet fik.

Bedre arveret via testamente

Ud over den mere generelle forbedring – med den omtalte formueordning – har én gruppe af ægtefæller behov for at sætte yderligere masker i det juridiske sikkerhedsnet. Det gælder alle ægtefæller, der har barn/børn. Ved at oprette et gensidigt testamente, kan denne gruppe af ægtefæller:

1) Sikre den længstlevende en større andel af førstafdødes værdier. Eller sagt i brøker, så kan længstlevende sikres dobbelt så meget – dvs. 2/3 af værdierne i den andens bo – end den automatiske arveret medfører (dvs. 1/3 af værdierne).

2) Sikre at børnene modtager deres arv på en sådan måde, at de undgår at skulle dele den med deres eventuelle ægtefæller i tilfælde af separation eller skilsmisse. Ved at gøre arven til såkaldt kombinationssæreje, får børnene også nogle arve- og afgiftsmæssige fordele, såfremt de forbliver sammen med deres ægtefæller – og ender med at blive længstlevende i deres forhold.

Er i på jagt efter en dygtig bryllupsfotograf?

Sådan forbedres sikkerhedsnettet

Ønsker ægtefæller at forbedre lovgivningens gavepakke til dem, kan de få den omtalte ægtepagt – og eventuelt testamentet – skræddersyet hos en af de advokater, der har specialiseret sig i familie- og arveret.

Det at indgå ægteskab kan medføre en række juridiske konsekvenser for begge ægtefæller. Mange mennesker er ikke opmærksomme på disse konsekvenser, men det kan være fornuftigt at kende sin retsstilling, inden man bliver gift. Bryllupsmagasinet behandler i hver udgave nogle af de juridiske aspekter bag et ægteskab.

Om vi ved hvad fælleseje er?

Det kommende brudepar gentager spørgsmålet med lettere vantro øjne, inden den ene af dem svarer: “Det betyder, at vi kommer til at eje alt i fællesskab!” Men begrebet “fælleseje” snyder – endda ganske eftertrykkeligt – og det finder de to vordende ægtefæller i værste fald først ud af, hvis det en dag ikke længere er så yndigt at følges ad.

I den situation viser det sig nemlig, at de ikke automatisk kom til at eje noget som helst i fællesskab, og det vil langtfra være sikkert, at de ender med at få lige store værdier med ud af deres ægteskab! Lovgivningen forsyner automatisk ægtefæller med “fælleseje” – også kaldet “formuefællesskab” – når de gifter sig. Men de fleste brudepar dummer sig, hvis de tager den formueordning, der har været uændret i flere generationer. I stedet kan de sikre sig selv og hinanden langt bedre ved at vælge en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje (populært kaldet kombinationssæreje) og tilpasse det til deres helt konkrete behov.

To bodele under ægteskabet

Men tilbage til “fælleseje”, for trods navnet kommer ægtefæller som omtalt ikke til at eje noget som helst i fællesskab. Alt, hvad de hver især medbringer i forholdet, bevarer de hver især ejendomsretten til, og alt, hvad hver part erhverver under ægteskabet, fortsætter de med at eje hver for sig. Og tillige hæfter hver ægtefælle normalt kun for sin egen gæld. Eller sagt mere juridisk, så indgår alt, hvad hver ægtefælle medbringer i eller erhverver under ægteskabet i vedkommende andel af “fællesejet”, dvs. i ægtefællens såkaldte bodel. Køber ægtemanden f.eks. malerierne, bilen og lystbåden, indgår disse værdier i hans bodel, og han kan frit tage dem med sig i tilfælde af en separation eller skilsmisse. Men han skal måske betale halvdelen af tingenes friværdi til sin hidtidige ægtefælle. Nemlig hvis hans bodel slutter med at være positiv. Juridisk set betyder “fælleseje”, at hver ægtefælle får krav på halvdelen af hinandens værdier i tilfælde af, at ægteskabet bliver opløst, f.eks. ved skilsmisse eller død. For i den situation – og kun i den situation – skal hver ægtefælles bodel gøres op og deles, men kun hvis den viser sig at være positiv.

Et eksempel på fælleseje

At det kun er en positiv bodel, der skal deles, kan føre til helt oplagte urimeligheder. Denne fælde ved fælleseje kan måske bedst illustreres med et eksempel, hvor manden går ind i ægteskabet med en studiegæld på 180.000 kr., mens hans hustru kommer med nogle antikke møbler, hun har arvet, til en værdi af 50.000 kr.

Under ægteskabet tjener hustruen og manden lige meget og indretter sig på en sådan måde, at hustruen betaler de daglige fornødenheder og ferierne, mens manden køber bilen og sparer penge op til et senere huskøb. Da manden fem år senere forelsker sig i en kvindelig kollega, meddeler han sin kone, at han vil separeres, og derfor skal hver ægtefælles andel af “fællesejet”, dvs. deres bodele, gøres op. Bilen og boligopsparingen viser sig at have en værdi på 130.000 kr., men da mandens studiegæld er på 140.000 kr., slutter hans bodel med et minus på 10.000 kr. Konens bodel indeholder kun de antikke møbler, hun medbragte i forholdet, og de har fortsat en værdi på 50.000 kr. Resultatet af bodelingen bliver følgende:

Manden beholder bilen og boligopsparingen, dvs. værdier for 130.000 kr., for en negativ bodel skal ikke deles. Konen har ret til at udtage sine møbler, men da hendes bodel slutter med 50.000 kr. i værdi, bliver hun nødt til at låne 25.000 kr., for dette beløb har hendes eks-mand krav på. Eller summa summarum: Manden beholdt bilen, boligopsparingen og fik høvlet 40.000 kr. af sin gæld, lige som han fik 25.000 kr., hans eks-kone fremover skal afdrage på, fordi hun valgte at beholde de møbler, hun selv var kommet med. De to ægtefæller kom med andre ord ikke til at eje noget som helst i fællesskab, og de endte heller ikke med at få lige meget, selv om de havde fælleseje!

Ægtepagter giver oplagte fordele

Når “fælleseje” kan resultere i så oplagte urimeligheder, må man undre sig over, hvorfor hovedparten af alle nygifte vælger denne ordning. Men det gør de sandsynligvis:

1) Fordi de ikke ved, hvad “fælleseje” medfører rent juridisk.

2) Fordi det er let at få det, idet “fælleseje” automatisk følger med et ægteskab.

3) Samt fordi “fælleseje” indtil 1. oktober 1990 var den formueordning, der gennemsnitligt gav de største fordele i tilfælde af død.

Indtil den omtalte dato kunne ægtefæller udelukkende vælge mellem “fælleseje”, fuldstændigt særeje eller en blanding af disse to ordninger. Men med en lovændring i 1990 blev der mulighed for helt nye formueordninger under etiketten “skilsmissesæreje”, og dermed blev der åbnet en vej, som næsten alle ægtefæller kan få oplagte fordele ved at dreje ind på. Ved at kombinere skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje kan alle nygifte populært sagt slå to fluer med ét smæk. De kan:

1) Opnå lige nøjagtigt den deling, de finder retfærdig i tilfælde af, at deres ægteskab senere skulle gå i stykker.

2) Samt – hvis de forbliver sammen til døden dem skiller – sikre den længstlevende nogle massive arvemæssige fordele.

Sådan får ægtefæller en anden formueordning

Alle vordende brudepar gør klogt i at overveje, om de skal tage den automatiske formueordning eller vælge en anden til deres ægteskab. Beslutter de sig for en anden formueordning, kan de gøre en af følgende ting:

1) Selv skrive og oprette en ægtepagt. Men det må absolut frarådes, fordi kombinationssæreje er en kompliceret affære.

2) Få ægtepagten skræddersyet hos en advokat, der har specialiseret sig i familieret, og betale advokaten i forhold til arbejdets omfang. Typisk 2.000-4.000 kr. for et sådant dokument.